28. september 2026

|

Pressemeddelelse

Stort bogsalg på biblioteket

Så er det tid til årets store materialesalg på kommunens biblioteker. I perioden mandag den 12. oktober kl. 12.00 til og med søndag den 18. oktober kan du gøre et kup.

Stort bogsalg på biblioteket
Af: Næstved Bibliotek og Borgerservice | Foto: Andreas Poulsen Næstved Bibliotek

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Der er bogsalg på Næstved, Fensmark, Glumsø og Korskilde Bibliotek.

Vi har kasseret bøger og andre materialer, så vi kan få plads til de mange nye materialer på hylderne. De kasserede materialer leder derfor efter et nyt hjem. Måske skal nogle af dem bo på din bogreol? Eller måske mangler dine børn eller børnebørn nogle gode billedbøger?

Der vil være bøger, magasiner og materialer af alle slags og til alle aldersgrupper, så tag hele familien med for at se hvad I kan finde.

Priser:

5 kr. pr. bog/magasin og en hel posefuld for 30 kr.

5 kr. pr. CD og 10 stk. for 30 kr. (vi kan ikke garantere, at vi har cd’er alle steder)

Vi tager desværre ikke imod kontanter, kun Mobilepay.

På Næstved Bibliotek findes bogsalget i udstillingsområdet midt i biblioteket. På lokalbibliotekerne er det også centralt placeret. Kom og gør et fund, så længe lager haves – det er først til mølle.

Vi vil bede dig om at tage din egen pose med, så vi skåner miljøet mest muligt.

Nøgleord
ShoppingKulturFritid
Event Information