For de fleste danskere er en hurtig og stabil mobilforbindelse afgørende. Derfor investerer Norlys hvert år et større millionbeløb i at udvikle mobildækningen.
I 2026 kommer TN-Network, som Norlys er medejer af, til at forbedre mobildækningen markant ved at opsætte nye mobilantenner på knap 100 forskellige steder i landet. Et af de områder, der får bedre mobildækning, er området i og omkring Gelsted i Næstved Kommune, hvor der i september blev opsat nye mobilantenner i den eksisterende telemast på Helgesvej.
Med de nye mobilantenner er mobildækningen i og omkring Gelsted nu på niveau med den dækning, man i dag oplever i de store byer, hvor Norlys’ mobilnetværk ifølge de uafhængige analysevirksomheder Opensignal og Umlaut er blandt de bedste i Norden, siger Daniel Askeroth, der er direktør for teleforretningen i Norlys.
Højere hastigheder og kapacitet
De nye mobilantenner betyder, at mobilkunder hos Norlys og Call me både vil opleve højere hastigheder og kapacitet i og omkring Gelsted. Opgraderingen booster både 4G-netværket og giver adgang til 5G-teknologi, der giver lynhurtigt og meget stabilt internet.
I et så digitalt samfund som Danmark forventer kunderne med rette, at de kan være online uanset, hvor de bevæger sig hen. Alle skal kunne være en del af den digitale fremtid med både 5G og fiber - også når man bor uden for de største byer, og det understøtter opgraderingen af mobilnettet i og omkring Gelsted, siger Daniel Askeroth.
