Er du uddannet SSA, SSH eller studerende? Drømmer du om et vikariat eller blot at være afløser af og til? Er du i gang med en uddannelse som sygeplejerske, pædagog eller terapeut? Eller har du blot lyst til at afprøve, om arbejdet med ældre borgere er noget for dig?
Du er velkommen i Distrikt SYDØST, uanset om du ønsker at afløse få, flere eller mange timer – om dagen, om aftenen eller i weekenderne.
Næstved Kommune tilbyder:
- Gode kolleger, der ser frem til at samarbejde og sparre med dig.
- En arbejdsplads med fokus på borgeren.
- Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.
- Kompetencer, som du kan bruge i dit videre uddannelses- eller ansættelsesforløb.
- Et godt læringsmiljø.
- Et selvstændigt og fleksibelt arbejde.
- En arbejdsplads, hvor der kontinuerligt fokuseres på arbejdsglæde og god energi.
Som ansat hos Næstved Kommune vil du:
- Være en del af et team omkring borgerne.
- Få masser af personlige og faglige erfaringer med dig.
- Træne dine kompetencer i kommunikation.
- Lære at samarbejde med mange forskellige faggrupper.
- Få indblik i at arbejde med mennesker og være en del af en stor organisation.
- Være med til at gøre en forskel for borgerne.
- Få mulighed for at arbejde året rundt – når det passer dig.
Dine kvalifikationer og kompetencer:
- Du bidrager med din viden og erfaring til løsning af opgaverne.
- Du er stabil og fleksibel.
- Du har et smittende godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval: Via linket her kan der ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune samt den stillingskategori (overenskomst), du ansøger til, og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan de relevante oplysninger for den konkrete stilling ses.
Ansøgningsfrist: Send din ansøgning hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler: Vil blive afholdt løbende.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at ringe til:
- Teamleder Son Johansen, tlf.: 2146 9773.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”. Næstved Kommune ser frem til at modtage din ansøgning.
Distrikt Sydøst yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp med skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor i plejebolig eller modtager besøg af hjemmeplejen.