Graver søges

En spændende mulighed som graver i Tyvelse-Aversi-Tybjerg-Vrangstrup-Sandby Sogne er nu åben. Er du den rette til at varetage pastoratets kirkegårde?

Graver søges

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Tyvelse-Aversi-Tybjerg-Vrangstrup-Sandby Sognes Menighedsråd søger en graver til pastoratets fem kirkegårde med tiltrædelse 1. december 2026. Arbejdet vil primært foregå ved Sandby og Vrangstrup kirkegårde, men i samarbejde med den ledende graver vil arbejde på alle pastoratets kirkegårde forekomme.

Arbejdsopgaver

Graveren skal varetage den daglige drift og vedligeholdelse af kirkegårdene, koordinere arbejdet med øvrige medarbejdere, udføre kirketjeneste og have kontakt med kirkegårdenes brugere. Stillingen omfatter også gravstedsadministration og øvrige administrative opgaver.

Forventninger til stillingen

Menighedsrådet for Tyvelse,Vrangstrup,Aversi og Tybjerg forventer, at graveren kan arbejde selvstændigt, samarbejder godt og møder mennesker med respekt og imødekommenhed. Erfaring med grøn drift eller gartnerarbejde er en fordel. Kørekort B er nødvendigt.

Ansættelsesforhold og Løn

Ansættelsen sker ved Tyvelse-Aversi-Tybjerg-Vrangstrup-Sandby Sognes Menighedsråd, Birkelundsvej 10, 4171 Glumsø. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver, indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, da der er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales inden for intervallet 350.435,- kr. – 438.260,- kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.247,- (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Ansøgningsproces

En kort ansøgning med oplysninger om relevant erfaring sendes til 7463fortrolig@sogn.dk senest tirsdag den 2. november 2026. Menighedsrådet for Tyvelse,Vrangstrup,Aversi og Tybjerg forventer at afholde samtaler kort efter ansøgningsfristens udløb.

Spørgsmål kan rettes til menighedsrådets personaleansvarlige Ib Nordmark på tlf. 40 37 38 03.

Menighedsrådet kan indhente referencer efter aftale med ansøgeren.

Kørekort:
B Almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 2.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Menighedsrådet for Tyvelse,Vrangstrup,Aversi og Tybjerg
Location Icon
Adresse Tyvelse Bygade 7, 4171, Glumsø
Calendar Icon
Kontaktperson Ib Nordmark
Email Icon
Email 7463fortrolig@sogn.dk
phone Icon
Telefon 40373803
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Tyvelse Bygade 7, 4171, Glumsø

Se større kort