Hjortholm Kostskole søger en driftskoordinator med overblik, et løsningsorienteret mindset, økonomisk forståelse, gode kommunikative evner og hænderne forsvarligt skruet på.
Har kandidaten en bred viden inden for drift og vedligehold? Besidder et højt servicegen, byggetekniske kompetencer og lyst til at arbejde ude og inde med knap 200 år gamle bygninger? Er desuden god til at samarbejde? Så er det måske den kandidat, Hjortholm Kostskole søger.
Organisationen
Hjortholm Kostskole er en døgninstitution for anbragte børn og unge med komplekse sociale og familiære vilkår i alderen 1-17 år.
Siden 1833 har Hjortholm Kostskole ligget i Fuglebjerg, i naturskønne omgivelser på landevejen mellem Slagelse og Næstved. Institutionen har en stor bygningsmasse og 53 hektar grund, hvoraf cirka 43 hektar er landbrug på en forpagtningsaftale.
Miljøet er uformelt med højt til loftet.
Hjortholm Kostskole har på nuværende tidspunkt 40 både udfordrende, udfordrede og mest af alt skønne børn og unge fordelt i søskendehuse, bogrupper og den interne skole.
Driftskoordinatoren vil indgå i TAP (teknisk administrativt personale) og have snitflade og daglig kontakt med børn, unge og personale.
Opgave
Som driftskoordinator vil vedkommende stå for Hjortholm Kostskoles ”Vej & Park”, som er institutionens interne pedel- og gartnerteam.
Opgaven er at planlægge og facilitere Hjortholm Kostskoles drift- og vedligeholdelsesplan i samarbejde med institutionens eksterne byggerådgivere, og derved også facilitere projekter.
Derudover omfatter stillingen almindelig drift og vedligehold, såsom reparation og forefaldende opgaver af både udearealer og indendørs faciliteter, driftsbygninger, den interne skole, bogrupper, institutionens egen pool samt have- og parkanlæg.
Hjortholm Kostskole har en drifts- og vedligeholdelsesplan, som driftskoordinatoren skal sikre fremdrift af.
Vedkommende vil være med til at sætte et hold med gartner og pedel/håndværker, således teamet har bred faglighed til at udføre opgaverne og sikre Hjortholm Kostskoles arealer og bygningsmasse de næste mange årtier.
Hjortholm Kostskole ønsker en driftskoordinator, der har gode sociale og pædagogiske evner, da institutionens børn og unge er nysgerrige og gerne vil tale.
Der kan også være større børn, der har brug for at have små, afgrænsede forløb af praktisk karakter.
Eksempler på opgaver
- Drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg og varmecentral.
- Indvendige og udvendige reparationer.
- Vedligeholdelse af værksteder og institutionens eget entreprenørmateriel.
- Overblik over og ansvar for eksekvering af drifts- og vedligeholdelsesplan.
- Vedligeholdelse af udendørsarealer året rundt, herunder snerydning.
- Kontakt med eksterne leverandører.
- Arbejdsfordeling, årshjul og koordinering af teamet i ”Vej & Park”.
- Deltagelse i tilstandsvurderinger og afdelingsmøder.
- Fokus på opfølgning og kvalitetssikring.
- Diverse ad hoc-opgaver.
Profil
Hjortholm Kostskole ønsker en driftskoordinator, hvis sociale kvalifikationer er lige så store som de tekniske og håndværksmæssige.
Hjortholm Kostskole tager udgangspunkt i børnenes og familiernes potentialer med den indstilling, at alle gør deres bedste, og at alle kan lære.
Institutionen ved, at læring sker i relation til andre, og derfor søger Hjortholm Kostskole en driftskoordinator, der deler samme grundsyn.
Kandidaten skal kunne lede vertikalt og vil referere til en udpeget leder fra ledelsen, som vedkommende har tæt kontakt til.
Kandidaten forventes at være proaktiv med sin viden og sine ideer, samtidig med at vedkommende sikrer, at drifts-/udviklingsplanen følges.
Uddannelseskrav:
Hjortholm Kostskole forestiller sig, at den nye driftskoordinator har en af følgende faglige baggrunde:
- Bygningskonstruktør med håndværkerbaggrund og gerne erfaring inden for facility management.
- Ejendomsservicetekniker.
- Håndværker med erfaring som entreprenør eller selvstændig.
Hjortholm Kostskole tilbyder:
- En engageret og mangfoldig personalegruppe med fokus på faglighed.
- Stor indflydelse og højt til loftet.
- Fantastiske fysiske rammer; et godt sted at være, et godt sted at lære.
- Hyggelige kolleger i TAP og på hele Hjortholm Kostskole.
- En række faste traditioner med børn som sportsarrangementer, julearrangement, julefrokost, gammel elev-aften, idrætsdag og gode fester. Derfor ser Hjortholm Kostskole meget gerne, at der er lyst til at deltage i samarbejdet på tværs af hele institutionen med børn, pædagoger og ledelse.
Tiltrædelse er den 1. januar 2027, gerne tidligere, hvis muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt kvalifikationer.
Hjortholm Kostskole afholder samtaler løbende og forbeholder sig retten til at besætte stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. Ansøgning vedlagt CV samt kontaktoplysninger på relevante referencer sendes til kontakt@hjortholm.nu att. Michella Rasmussen.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos forstander Michella Rasmussen på telefon 30100705.