BonBon-Land søger en marketingkoordinator

Er du en dygtig marketingkoordinator med flair for grafisk design og digital kommunikation? BonBon-Land søger nu en engageret kollega til deres team i en bred og spændende rolle.

BonBon-Land søger en marketingkoordinator

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

BonBon-Land er en af landets mest populære forlystelsesparker og ejes i dag af den spanske koncern, Parques Reunidos, der er den næststørste udbyder i Europa af forlystelsesparker, Zoo og vandlande. Virksomheden har en fast stab af medarbejdere på ca. 25 og beskæftiger i sæsonen op til 350 medarbejdere.

BonBon-Land søger en marketingkoordinator, der bliver en del af BonBon-Lands salgs-, marketing- og kundeserviceteam. Du får en bred rolle inden for bl.a. grafisk design, nyhedsbreve, hjemmesideopdatering, og du understøtter driften gennem praktiske opgaver som f.eks. opsætning af plakater og opdatering af infoskærme.

BonBon-Land søger dig, der arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs. Du kan håndtere mange opgaver samtidig, prioritere din tid og bevare overblikket, også når tempoet er højt. Du får en bred kontaktflade i form af kollegaer, samarbejdspartnere og BonBon-Lands hovedkontor.

Dine primære opgaver:
  • Skrive, opsætte og udsende nyhedsbreve (Salesforce Marketing Cloud)
  • Opdatere og kvalitetssikre hjemmesiden (AEM)
  • Udvikle grafisk materiale til annoncering, samarbejdspartnere og interne projekter og events i parken.
  • Udarbejde og opsætning af POS-materialer m.m.
  • Besvarelse af gæstehenvendelser på mail og telefon
Om dig:
  • Har en relevant grafisk uddannelse og min. 3 års erfaring med opgaver inden for marketing og grafisk design.
  • Har erfaring med CRM- og CMS-systemer samt InDesign.
  • Er struktureret og kan håndtere mange opgaver samtidig.
  • Skriver korrekt, fejlfrit og appellerende dansk og engelsk.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
  • Har blik for både helhed og detaljer.
BonBon-Land tilbyder:
  • Et selvstændigt ansvar og udfordrende opgaver på en spændende og sjov arbejdsplads, hvor opgaverne og tempoet varierer over året.
  • Et godt socialt arbejdsmiljø med en uformel og direkte omgangstone.
  • Kompetente, engagerede og dygtige kollegaer, der hjælper hinanden.

Stillingen ønskes besat den 1. januar 2027. Ansøgningen skal være BonBon-Land i hænde senest den 31. oktober.

For yderligere information, kontakt venligst salgs- og marketingchef Mette Frimodt Rasmussen på tlf. 26 77 17 98. Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i BonBon-Land. BonBon-Land afholder samtaler løbende.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn BonBon-Land
Location Icon
Adresse Gartnervej 2, 4684, Holme-Olstrup
Calendar Icon
Kontaktperson Mette Frimodt Rasmussen
phone Icon
Telefon 26 77 17 98
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Gartnervej 2, 4684, Holme-Olstrup

Se større kort