Bliv min hjælper – og få (u)frivillig undervisning i FCK, film, planter og dårlig musik!

Mangler du viden om FCK, god mad og planter? Olivia Danmark søger en engageret hjælper til et deltidsjob med 24-timers ordning.

Bliv min hjælper – og få (u)frivillig undervisning i FCK, film, planter og dårlig musik!

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Mangler du også viden om FC København, god mad, hvordan du vander dine planter og gamle danske film, krydret med afbrydelser, dårlig musiksmag og en person, der hader folk, der ikke holder til højre på motorvejen? Så kan dette være det perfekte job.

Opgavens omfang:

Olivia Danmark søger en hjælper til en deltidsstilling på cirka 3 vagter om ugen à 12 timer, fordelt på dag og nat. Mødetiden ligger i tidsrummet 06.00-18.00 og 18.00-06.00.

Da brugeren er respiratorbruger, har vedkommende en 24-timers hjælperordning fordelt på dag- og vågne nattevagter. Som hjælper arbejder man 12 timer ad gangen. Da teamet er selvdækkende, skal der dækkes vagter året rundt, herunder helligdage, jul og nytår samt ledige vagter under ferie og sygdom.

Hjælperens primære opgave er at sikre frie luftveje og overvåge respiratoren. Vedkommende står også for daglig rengøring af respirator og udstyr. Oplæring sker ved sidemandsoplæring, og man skal certificeres på Glostrup Hospital før selvstændige vagter.

Om brugeren:

Som person er brugeren meget udadvendt, omsorgsfuld, positiv og er meget velovervejet i forhold til sine omgivelser. Brugeren tænker meget over tingene, og det ligger vedkommende meget på sinde at få alle med, når der sker ændringer i vedkommendes hverdag.

Venner og familie er en stor del af brugerens hverdag, og vedkommendes hus og have betyder også en del. Brugeren er stor fan af FC København, varme og godt vejr, Grøn Koncert og god mad.

Brugerens fysiske formåen:

Brugeren har muskelsvind og er derfor fysisk udfordret, så vedkommende har brug for hjælp til de fleste af dagens gøremål. Brugeren sidder i en elektrisk kørestol, så vedkommende selv kan komme rundt.

Dette indebærer personlig pleje samt hjælp til at lave mad og holde hus. Da brugeren ikke har den store fysiske formåen, skal vedkommende liftes med loftlift samt have hjælp til diverse forflytninger.

Olivia Danmark tilbyder:

  • Et job, hvor man har mulighed for at samle sine vagter på få dage.
  • Et job med stor frihed.
  • En fast vagtplan med faste vagter fordelt på et 6-ugers rul.
  • Gode kolleger, som altid er parate med sparring, støtte og samarbejde.
  • En bruger, der går op i gensidig respekt og vægter en god kommunikation.

Krav til hjælperen:

  • Hjælperen skal have kørekort og adgang til bil.
  • Skal være nysgerrig på at lære brugeren og dennes hverdag at kende.
  • Skal være en teamplayer, der ser muligheder frem for problemer.
  • Skal hjælpe til og byde ind på ekstra vagter, når der er behov for det.
  • Skal kunne holde sig vågen i 12 timer.

For mere information om jobbet generelt henvises til Olivia Danmarks hjemmeside.

Lyder jobbet interessant, så send gerne en ansøgning til Arbejdehosjacob@yahoo.com.

Olivia Danmark ser frem til at modtage ansøgninger fra interesserede kandidater.

Kørekort:
B Almindelig bil

Egen bil:
Hjælperen skal være villig til at benytte egen bil i jobbet.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 5.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Olivia Danmark
Location Icon
Adresse Privat adresse 20, 4700, Næstved
Calendar Icon
Kontaktperson Jacob Ove L
Email Icon
Email Arbejdehosjacob@yahoo.com
Se stillingsopslag