Hvis du er vild med design og montage af el, hydraulik og styringer til store komplekse maskiner, skal du læse med her.
Nodi A/S oplever et stigende aktivitetsniveau og søger derfor en humørfyldt, ansvarsfuld, selvstændig og fagligt dygtig kollega, der kan bidrage til løsningen af en bred vifte af opgaver. Nodi A/S er ambitiøse og søger således også en person, som gerne vil være med til at præge udviklingen, bidrage med gode ideer og udfordre måden Nodi A/S arbejder på.
Hvad kommer du til at arbejde med?
- Designe, dimensionere og tegne el- og hydrauliksystemer i nært samarbejde med underleverandører.
- Komponentspecifikationer og indkøb.
- Montagevejledninger, tjeklister, instruktioner, risikovurdering og manualer.
- Troubleshooting og arbejde med kvalitetsforbedrende tiltag.
- Bidrage til løsning af supportsager hos Nodi A/S's kunder.
- Lejlighedsvist deltage i montagearbejde, test og indkøring af Nodi A/S's maskiner.
Hvad leder Nodi A/S efter?
- Du er erfaren automatiktekniker eller lignende.
- Flair for mekaniske systemer og store komplekse maskiner, der indeholder bearbejdede præcisionskomponenter, hydraulik, gear, føringer, lejer, svejsning og naturligvis el- og styringstekniske komponenter.
- Et godt kendskab til PC Schematic eller lignende værktøj.
- Omtanke og sans for den sidste detalje.
- En kollega, som er nysgerrig, lærenem og ikke bange for at stille spørgsmål.
- Analytisk, struktureret og systematisk tilgang til tingene.
- Et socialt menneske med et godt og smittende humør.
- Erfaring med og interesse for programmering (PLC og PC) vil være en ekstra bonus.
- Du taler, skriver og læser dansk og engelsk på et ubesværet niveau.
Hvad kan Nodi A/S tilbyde?
- Arbejde i en lille hyggelig familieejet virksomhed, der leverer nogle af verdens bedste maskiner inden for sin egen lille niche – flanging & bellmouth metal spinning machines.
- En alsidig hverdag, som du selv kan være med til at præge.
- Gode og hyggelige kolleger med en uformel omgangstone.
- Ansættelse med overenskomst og sundhedsordning.
- Fleksible arbejdsforhold, hvor det selvstændige initiativ værdsættes.
- Tæt samarbejde med ledelse og ejere og dermed også kort vej fra beslutning til handling.
Sådan søger du
Send en kort motiveret ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Co-CEO Claus Mølgaard Jensen på 55 66 77 21 eller cmj@nodi.dk.
Nodi A/S afholder samtaler løbende.
Om Nodi A/S
Nodi A/S er en maskinproducent med mere end 50 års erfaring i at udvikle, producere og levere specialiserede højkvalitets flanging-, punching- og bellmouth-maskiner til store kunder i ventilations- og industribranchen over hele verden. Med fokus på kvalitet, præcision og automatisering leverer Nodi A/S løsninger, der hjælper produktionsvirksomheder med at reducere tid og materialeomkostninger i deres produktion.
Nodi A/S er en hyggelig, familiedrevet virksomhed med base i Næstved og 22 ansatte, hvoraf cirka halvdelen er tilknyttet produktionen. Se eventuelt mere på www.nodi.dk.