Advokaturchef til anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Bliv Advokaturchef for anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Er du en erfaren jurist med fokus på specielle sager?

Advokaturchef til anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Rigsadvokaten søger en fungerende advokaturchef med ansvar for specielle sager til anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. december 2026.

Advokaturchef

Advokaturchefen refererer til chefanklageren og indgår i den lokale anklagemyndigheds ledelsesteam, der har ansvaret for, at straffesagerne behandles på et højt fagligt niveau og med den fornødne hurtighed, og at prioriteringen af sagerne sker i overensstemmelse med de krav, der fastsættes af politidirektøren på baggrund af mål- og resultatkrav for politikredsen.

Advokaturchefen skal lede advokaturens opgaver, sikre effektivitet, kvalitet og legalitet i advokaturens arbejde og have fokus på, at advokaturens medarbejdere trives og udvikler sig. Advokaturchefen skal samtidig have blik for anklagemyndighedens opgaver på tværs af den lokale anklagemyndighed og deltage aktivt i samarbejdet på tværs af søjlerne i politikredsen.

Advokaturchefens ansvarsområde vil indtil videre være i Advokaturen for Specielle Sager.

Kvalifikationer

Advokaturchefen skal være en velkvalificeret jurist (cand.jur.) med solid anklagererfaring og en høj faglig integritet med fokus på kvalitet, legalitet og udvikling. Det vil være en stor fordel, hvis du har indblik i og forståelse for politiske processer samt erfaring med faglig ledelse, personaleledelse og driftsledelse.

Det forventes, at du har personlig gennemslagskraft og eksekveringskraft samt en motiverende ledelsesstil med fokus på synlighed, legalitet og resultater. Derudover forudsættes det, at du brænder for udvikling af såvel anklagemyndigheden som politikredsen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er midlertidig og aflønnes med en grundløn som chefkonsulent, jf. AC-overenskomstens bilag om protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsystem, og der tilskrives et supplerende midlertidigt tillæg. Hvis du i forvejen er udnævnt tjenestemand, vil du kunne opretholde denne ansættelsesform.

Lønniveauet svarer til en stilling i løngruppe 1 efter Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten (lønramme 37 for tjenestemænd).

Er du allerede advokatur- eller sekretariatschef, vil du kunne rokere til stillingen og herunder opretholde dine aktuelle løn- og ansættelsesvilkår.

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Næstved.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefanklager Kristian Kirk på tlf. 23266142 eller e-mail kkp001@politi.dk.

Ansøgningen

Stillingerne søges elektronisk via rekrutteringssystemet.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 20. oktober 2026 kl. 12.00. Vær opmærksom på, at der indkaldes til samtaler med kort frist via mail.

Samtaler forventes afholdt hos Rigsadvokaten den 26. oktober 2026 efter kl. 10.00.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om politikredsen

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi består af ca. 75 medarbejdere, heraf ca. 50 jurister fordelt på tre advokaturer: Advokaturen for Specielle Sager (SP), Advokaturen for Almene Sager (AS) og Advokaturen for Kvalitet, Udvikling og Almene Sager (KUA). Anklagerne møder som udgangspunkt i byretterne i Næstved og Nykøbing Falster. I sager fra UKA Øst møder anklagerne i byretter på hele Sjælland.

Anklagemyndigheden arbejder målrettet med, at den lokale anklagemyndighed skal kunne måle sig med de bedste arbejdspladser i landet, når det handler om trivsel. Det skal være et sted, hvor én samlet anklagemyndighed integreret i politikredsen hjælper hinanden og løbende præsterer synlige resultater, uden nogen kan sætte en finger på anklagemyndighedens ordentlighed og dedikation.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Midlertidig, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Rigsadvokaten
Location Icon
Adresse Næstved
Calendar Icon
Kontaktperson Kristian Kirk
Email Icon
Email kkp001@politi.dk
phone Icon
Telefon 23266142
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Næstved

Se større kort