Udvalgte højdepunkter for aftenen:
- Næssi og Avantgarden: Kulturnatten starter med et festligt optog gennem Næstveds gader med Næssi og Avantgarden fra Musikskolen. Optoget begynder kl. 16.00 på Axeltorv og slutter ca. kl. 16.30 på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
- Gardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening: Oplev pansrede køretøjer på nært hold, når veteranforeningen bringer deres imponerende maskiner til kulturnatten.
- FNs Verdensmål: Spændende telte fyldt med information i børnehøjde om FNs verdensmål giver dig indsigt i, hvordan vi sammen kan arbejde for en mere bæredygtig fremtid.
- Krokodille Zoo: Mød de fascinerende dyr, når Krokodille Zoo gæster Næstved Kulturnat og giver alle mulighed for at lære mere om dyrenes verden.
- Næstved kunstforening: Oplev den smukke udstilling med Gertrud Boberg malerier. Tidl. borgmester Henning Jensen åbner udstillingen kl.16.30.
Koncerter og optrædener på Grønnegades Kaserne Kulturcenter:
- Musicalgruppen Sceptor optræder med en energifyldt og spektakulær oplevelse i særklasse i Ny Ridehus, som publikum godt kan glæde sig til.
- Kompagni 47, et lokalt teaterkompagni, præsenterer en unik forestilling ”Kære Publikum, der bringer lokal kultur og kreativitet i centrum. I dette act undersøges præstationskulturen i scenekunstbranchen, og hvad den kan frembringe i os.
- De to unge lokale bands UTAL og Havblik giver to forrygende koncerter, der med garanti vil sætte gang i festen.
- Derudover gæster Talentskolens elever samt elever fra Absalon også Ny Ridehus og foyeren, hvor du kan møde elever og lærere og høre med om deres uddannelsestilbud.
