Jeg ser frem til den kommende udbudsproces. Vi er inde og røre ved et af de centrale områder i Næstved by, hvor naturen er tæt på. Det stiller store krav til kvaliteten af de kommende boliger og hotel, der skal lokaliseres på den nuværende parkeringsplads. Jeg er glad for, at byrådet bakker op om processen og arbejdet med at etablere erstatningsparkering, siger Carsten Rasmussen.
Næstved byråd vedtager udbud for Rådmandshaven
En kommunal parkeringsplads i Næstved skal omdannes til hotel og boliger. Nu udbyder kommunen det mere end 25.000 m2 store areal ved Rådmandshaven centralt i byen.
Der sker meget i Næstved i disse år. Indbyggertallet er stigende, der er store planer undervejs for byomdannelse af erhvervshavnen, og med udbuddet af Rådmandshaven tager byrådet endnu et skridt mod at gøre Næstved mere attraktiv for borgere og besøgende.
Borgmester Carsten Rasmussen ser det som en markant milepæl i udviklingen af Næstved:
