Næstved Bibliotek inviterer til Næver Tell Festival - to dages gratis kulturfestival for unge
Torsdag d. 8. maj og fredag d. 9. maj byder Næstved Bibliotek byens unge på to dage med gratis koncerter, workshops og meget mere under titlen Næver Tell Festival.
Næver Tell Festival lægger vægt på legen med ord, sproglig opfindsomhed og fortællekunst i bred forstand. I år afholdes festivalen for sjette gang.
I dagtimerne både den 8. og 9. maj er der workshops og talks forbeholdt klasser fra Næstveds ungdomsuddannelser, og begge aftener kan alle opleve gratis koncerter med Downtown July, AySay, FRØKEN og Ella Augusta.
