Jubilæumslegat går til udviklere af byliv og erhvervsliv
Modtagerne af Diskontobankens Jubilæumslegat 2025 er Rasmus Holst-Sørensen, direktør for Næstved Erhverv og Nicolaj Lund Jensen, citychef i Næstved.
Den ene har arbejdet ihærdigt for at forny og skabe liv i bymidten, mens den anden har skabt stærke netværk og udviklingsprojekter for erhvervslivet.
Søndag eftermiddag blev citychef i Næstved, Nicolaj Lund Jensen, og direktør for Næstved Erhverv, Rasmus Holst-Sørensen, hædret for deres indsats med Diskontobankens Jubilæumslegat 2025.
Legatet har eksisteret siden 1935 og uddeles hvert år til en eller flere personer, der har gjort noget særligt for Næstved By eller som ansat i Næstved Kommune.
