På grund af beboernes handicap kan de ikke bare selv lige gå udenfor, når de har lyst. Takket være sansehaven kan de alligevel føle sig som en del af naturen og få en masse sansestimuli, siger Gitte Olsen, forstander på Solgaven.Men sansehaven er fra 1976, og taget er bygget med et-lags glas. Flere steder er det utæt, så det regner ind, og samtidig er det for koldt at opholde sig i rummet om vinteren. Derfor har ledelsen, beboerrådsformanden og en frivillig søgt fonde om donationer til at få udskiftet glastaget, og det er nu lykkedes.
Det er simpelthen så stort, vi er meget taknemmelige. Et nyt tag vil gøre, at beboere, daggæster og medarbejdere kan bruge sansehaven endnu mere og året rundt, siger forstander Gitte Olsen.Solgavens beboerrådsformand, Birthe Bille Hansen er også meget glad for A.P. Møller Fondens donation. Hun var med til at indvie Solgaven i 1976, da hun var kredsformand for Dansk Blindesamfund, og dengang blev taget på sansehaven lavet med kun et lag glas.
Det var det, man gjorde dengang. Husk på det er 49 år siden. Men det er pragtfuldt, der snart kommer nyt tag. Vi glæder os til at få lavet det, for det er nødvendigt.Udskiftningen af glastaget er et projekt i samarbejde mellem A.P. Møller Fonden, Lejerbo, Næstved Kommune og Solgaven. Der vil også skulle optages et mindre lån for at dække alle udgifter, og det vil give en mindre huslejestigning for beboerne.
