Hør et interessant digt og få en snak om det, når biblioteket afholder digtoplæsning for voksne fire tirsdage i efteråret. Tag en pause og oplev, hvor dejligt det er at få læst højt og lytte sammen med andre.
De fire oplæsninger er tirsdag d. 10. november, tirsdag d. 17. november, tirsdag d. 24. november & tirsdag d. 1. december. Alle de nævnte dage kl. 14:00 - 14:45.
Måske minder det dig om noget
Der er ikke noget rigtigt svar – alt er velkomment, siger kulturformidler Jens Kryger Nielsen, som også står bag bibliotekets novelleoplæsning.
Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Biblioteket byder på en kop kaffe. Bare mød op eller sæt dig og lyt med, hvis du alligevel er på biblioteket.
