Jeg vil gerne takke byrådet for at stå sammen om at træffe denne vigtige beslutning om at udlægge Øverup Krog til erhvervsområde. Det er i høj grad med til at gøre Næstved endnu mere attraktiv i forhold til etablering af virksomheder i kommunen - ikke mindst i fremtiden med en kommende motorvej til Rønnede og en kommende Femern Bælt-forbindelse, siger Carsten Rasmussen.
Stor interesse for erhvervsområdet ved Øverup Krog
Med beslutningen følger også store forventninger til placering af erhverv i det nye erhvervsområde. Ifølge Næstved Erhvervs direktør, Rasmus Holst Sørensen, er der nemlig allerede interesse fra flere sider i forhold til etablering i området ved Øverup Krog.Det er meget glædeligt, at vi med vedtagelsen i byrådet nu for alvor kan komme i gang med at tiltrække endnu flere virksomheder. Med udsigt til den kommende motorvej til Rønnede har vi oplevet markant stigende efterspørgsel til Øverup-området, og vi har allerede fået en håndfuld konkrete henvendelser fra interesserede virksomheder, siger Rasmus Holst Sørensen.Området har i forvejen stor kundetrafik med over 10.000 biler, der dagligt passerer Køgevej. Næstved Storcenter, som ligger i nærheden, har desuden mere end fem millioner besøgende om året. Byggemodningen forventes at begynde omkring årsskiftet 2025/2026 og forventes afsluttet omkring ultimo 2026. Arealerne vil blive udbudt til salg i forbindelse med afslutningen af byggemodningen.
